top of page
Forest Road

ISLAMOFOBI

Begrebet Islamofobi

Sort & hvid
Sort og hvid bygning
trappeskakt
togstation

*Runnymede Trust. (2017). Islamophobia: Still a challenge for us all. Runnymede Trust.

https://www.runnymedetrust.org/uploads/Islamophobia%20Report%202018%20FINAL.pdf

I CEDA benytter vi os af den britiske tænketank Runnymede Trusts mere end 20 år gamle definition af islamofobi.

​

Definition

Islamofobi defineres som enhver skelnen, udelukkelse eller begrænsning af eller præference imod muslimer (eller dem, der opfattes som muslimer), der har til formål eller virkning at underminere eller forringe anerkendelsen eller udøvelsen af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder – på lige fod med resten af befolkningen – inden for det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle eller ethvert andet felt i det offentlige liv (Runnymede Trust 2017)*. Islamofobi i denne forstand fokuserer ikke på islam som religion, men er målrettet personer, grupper og minoriteter, der er eller opfattes som muslimer.

​

Definitionen i korte træk - islamofobi anses som enhver forskelsbehandling, begrænsning og ekskludering, der sker mod muslimer eller folk der opfattes som muslimer, og hvis formål er at underminere eller underkende muslimers basale menneske-og frihedsrettigheder.

​

En udskamning af religionskritikere? og hvor anerkendt er begrebet?

Begrebet har ikke til formål at udskamme kritikere af islam eller diskvalificere religionskritik, men beskriver en type af racisme, som rammer muslimer. I 2001 anerkendte FN ' islamofobi' som fænomen og sidestillede det med racisme og antisemitisme.

​

Den manglende anerkendelse i Danmark

Den dag i dag findes der fortsat ikke en definition af begrebet islamofobi i Den Danske Ordbog. Center for Muslimers Rettigheder i Danmark ser derfor frem til den dag, hvor en definition optages i Den Danske Ordbog. Vi ser også frem til, og arbejder for, at islamofobi som en form for racisme anerkendes af regeringen, politikere og meningsdannere.

​

For at kunne løse problemet med islamofobi er det vigtigt først at anerkende, at det er et samfundsproblem, der skal løses. I Center for Muslimers Rettigheder i Danmark arbejder vi for at løse dette samfundsproblem, og vi tror på, at vi i fællesskab kan løse og forebygge denne type af racisme, som rammer og påvirker mange samfundsborgere.

bottom of page