top of page

MÆRKESAGER

Vores mærkesager centrerer sig om tre hovedtemaer: islamofobi, fortalervirksomhed og oplysning

 

Islamofobi

 

I Center for Muslimers Rettigheder i Danmark arbejder vi for at kortlægge den stigende islamofobi, som danske muslimer oplever til hverdag. Hidtil har der ikke, fra statslig side, været nogle reelle undersøgelser til at kortlægge emnet. Det er blot et af mange faktorer for, hvorfor islamofobi, hadforbrydelser og risikoen for højreorienteret vold, får grobund til at vokse sig større. Politisk indblanding er vigtig, og den mangler.

Fortalervirksomhed

En vigtig del af Center for Muslimers Rettigheder i Danmarks arbejde er at advokere for muslimers rettigheder og skabe et anti-racistisk samarbejde og dialog; borgere, antiracistiske organisationer og politikere imellem. I årevis har vi været vidne til en manglende dialog mellem danske muslimer og politikere, og det har været medvirkende til, at fordomme har slået rod, og at diskriminerende politik og lovgivning er blevet indført. Vi arbejder for at skabe opmærksomhed på, hvordan muslimer ekskluderes fra den politiske samtale, og hvordan dette er med til at skabe et ulige forhold, og i værste tilfælde begrænse muslimske medborgere deres politiske, sociale og religiøse rettigheder. Danske muslimer skal inkluderes på lige fod med alle andre borgere i samfundet.

Oplysning

En central del af arbejdet for at formindske islamofobi i vores samfund centrerer sig omkring formidlingen af korrekt viden til både almenbefolkningen og vores politikere. Derfor har vi også til formål at basere den generelle viden om danske muslimer, og de udfordringer de oplever på et korrekt vidensgrundlag med udgangspunkt i fakta og objektiv viden.

bottom of page